De amerikanske vindere af ”Human Rights Heroes Award” viser, hvad der kan opnås af én person

En af de unge vindere, rapperen Lai Lai, overrækkes prisen af kongresmedlem Brad Sherman.


En ceremoni til ære for fire nationale vindere af den første Human Rights Heroes Award tiltrak så mange, at der kun var ståpladser tilbage – fra lovgivere til menneskerettigheds- og religiøse ledere samt teenage talspersoner – i Rayburn Congressional Building på Capitol Hill om aftenen den 23. maj 2006.

”Gennem stort mod, diplomati, intelligens og vedholdenhed,” sagde Mary Shuttleworth, formand for Unge for Menneskerettigheder Internationalt og en af aftenens talere, ”er der personer, som viser ved deres effektive indsats, at der kan gøres noget i retning af, hvordan menneskerettigheder bliver en global realitet. De mennesker, der bliver belønnet i aften, er personlige eksempler på, hvilken forskel en person kan gøre.” Skuespillerinden Anne Archer var konferencier, mens hendes kollega, skuespillerinden Jenna Elfman, var hovedtaler og præsenterede en af priserne. Konkurrencen og arrangementet var sponsoreret af Scientologi Kirken Internationals afdeling for menneskerettigheder, Unge for Menneskerettigheder Internationalt, International Stiftelse for menneskerettigheder samt Kunstnere for menneskerettigheder, en gruppe grundlagt af Ms. Archer.

Prismodtagerne, der var udvalgt dette år, var unge og voksne, der arbejder på græsrodsniveau for at tage sig af krænkelser af menneskerettighederne i deres område.

Vinderen blandt de voksne var Judith Lahai-Momoh, en menneskerettighedsaktivist der oprindeligt kommer fra Sierra Leone, som grundlagde Saving Lives Through Alternative Options, der i femten år har hjulpet fattige indvandrere med AIDS ved at beskytte deres rettigheder som mennesker.

Ved brug af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som hendes vigtigste referencepunkt, lader den anden vinder, Tamara Batalha fra Miami, forældre vide, at de også har rettigheder over for uønsket indblanding. Hun hjælper forældre med at få deres børn, der er forkert betegnede som ”indlæringshandicappede”, af psykiatriske lægemidler og med at klare sig i skolen.

I afdelingen for unge kom begge vindere fra Los Angeles. Lai Lai er en 16-årig rapper, hvis veltalenhed har gjort det muligt at få hendes budskab om menneskerettigheder ud til millioner gennem den prisbelønnede musikvideo UNITED. Den anden vinder, den 19-årige University of California Los Angeles (UCLA) studerende Vanessa Alfaro, sluttede sig til hendes medstuderende for at danne en meget aktiv afdeling af Unge for Menneskerettigheder på UCLA. Hun påbegyndte en uddannelse for at undervise i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne på skoler i LA, afholdt et forum om menneskehandel med ekspert paneldeltagere på UCLA og hjalp med at skaffe midler til nydannede Unge for Menneskerettighedsgrupper i de afrikanske lande Liberia og Uganda.

I sin tale citerede fr. Archer humanisten L. Ron Hubbard: ”Menneskerettigheder skal gøres til en kendsgerning, ikke til en idealistisk drøm,” og sagde: ”Disse helte viser, at et individ, der tager det som et mål, kan samle hjælp og faktisk få det til at ske.”