Unge for Menneskerettigheder Internationalt (YHRI) er en NGO (ikke-statslig organisation – engelsk: Non-governmental organization) i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Med 56 deltagende lande, er det den største regionale sikkerhedsorganisation i verden. Fra den 29. september til den 10. oktober 2008, mødtes disse medlemsstater og NGO’er i Warszawa, Polen, til Europas største forsamling angående menneskerettigheder. YHRI’s formand, Mary Shuttleworth, sluttede sig til andre NGO-repræsentanter i Warszawa. Hendes erklæring følger her.

I år markerer vi 60-års jubilæet for Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. I 1948, efter dette dokument var blevet underskrevet, indkaldte De Forenede Nationer alle medlemslandene, ”for at sørge for, at det vil blive udbredt, vist, læst og udlagt især i skoler og på andre undervisningsinstitutioner uden forskelsbehandling baseret på landes og territoriers politiske status”. Der er nu 192 medlemslande i FN, herunder naturligvis OSCE-landene.

Hendes budskab til OSCE var:

”Jeg er formand for Unge for Menneskerettigheder Internationalt. Formålet med Unge for Menneskerettigheder Internationalt (YHRI) er at lære ungdommen om deres menneskerettigheder, baseret på De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Som formand har jeg rejst til over 70 lande rundt om i verden. I de lande var der få mennesker, som jeg mødte, der kendte til Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, eller hvad deres menneskerettigheder er. Jeg har også interviewet ledere, herunder kongelige, højtstående embedsmænd, undervisere, advokater og aktivister. Jeg har fundet ud af, at mens de har haft succes med at gennemføre undervisning i menneskerettigheder til en vis grad, var deres virkning begrænset på grund af pres og tvang, der er pålagt dem af korrupte personer, nægtelse af adgang til ressourcer for undervisning i menneskerettigheder, selv personlig intimideringer og trusler. Også i løbet af De Forenede Nationers årti med undervisning i menneskerettigheder blev der kun opnået begrænset succes af gennemførelse af undervisning i menneskerettigheder.

Der er behov for at få undervisning i menneskerettigheder ind VED LOV, således at uddannelse i menneskerettigheder kan indgå i alle uddannelsesinstitutioner. Sådanne love ville gøre det muligt at undervise i menneskerettigheder under BESKYTTELSE af loven, og det ville AFHOLDE korrupte personer fra at hindre undervisning i menneskerettigheder, ville fremme FINANSIEL støtte til forskning, udvikling, produktion, markedsføring og distribution af undervisningsmaterialer i menneskerettigheder, der er egnet til de lokale befolkninger. I sidste ende ville indførelse af uddannelsen i menneskerettigheder ved lov BEMYNDIGE folk til at vide, hvad deres menneskerettigheder samt deres ansvar er i henhold til artikel # 29 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, til at beskytte og forsvare rettighederne for sig selv og andre.

Det tyvende århundrede oplevede etableringen af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og undervisning i menneskerettigheder. Indførelsen VED LOV af undervisning i menneskerettigheder vil sikre gennemførelsen af undervisning i menneskerettigheder i det enogtyvende århundrede.”