Verdensturnéen for Uddannelse 2007

YHRI Verdensturné 2007 vendte hjem til Los Angeles den 12. juni, men arbejdet var kun lige begyndt. Med de nye kontakter, der er blevet lavet, nye samarbejder der er blevet dannet og nye memoranda om forståelse, der bliver udarbejdet, er vores globale ekspansion højere end nogen sinde!

Formålet med Unge for Menneskerettigheder Internationalt er at undervise unge i menneskerettigheder, især de Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettighederne, og inspirere dem til at blive værdifulde fortalere for fred og tolerance.

Turen gik gennem Indonesien, Sydafrika, Congo, Kenya, Marokko, Spanien, Italien, Tyskland, Storbritannien, Puerto Rico og syv stop i USA. Vores rejser omfattede i snesevis af møder, interviews med medier og arrangementer for at fremme vigtigheden af undervisning i menneskerettigheder. Det følgende opsummerer nogle af de bemærkelsesværdige besøg:

Indonesien

Vi mødtes med højtstående embedsmænd fra ministeriet for lov og menneskerettigheder, udenrigsministeriet, og andre embedsmænd og ledere inden for områderne menneskerettigheder, uddannelse og ungdomsarbejde.

Ministeren for lov og menneskerettigheder stod i spidsen for et hold af embedsmænd, der sluttede sig til os på en tur til et ungdomsfængsel, hvor vores program med uddannelse i menneskerettigheder bliver leveret.

Vi viste også vores videoer til børn på et lokalt børnehjem.

På vores sidste dag afholdt vi to seminarer i ministeriet for lov og menneskerettigheder. Vores aktiviteter blev dækket godt af pressen, herunder nationalt tv.

Den Demokratiske Republik Congo

Vores vært var Mr. Yeka Futy, direktør for ASSECA (Association Essonne au Coeur de l`Afrique). Møder med højtstående personer i regeringen, militærledere og præsentation af vores videoer på skoler og et børnehjem fulgte. Ved et møde deltog mere end 2.000 skoleelever i YHRI-arrangementet.

Kenya

Vores aktiviteter i Kenya startede med en konference arrangeret af den afrikanske spejderregion. Denne konference blev omtalt i nyhedssektionen på spejdernes internationale hjemmeside scout.org, der rapporteres under overskriften: Afrikas regionale spejderkontor (ARO) slutter op om menneskerettighedsinitiativ. I sin velkomsttale fremhævede den regionale direktør Ms. Rubina Haroon de lidelser, man har været vidne til i Afrika som et kontinent. Den øverste regionale leder gjorde sig derfor til talsmand for et samarbejde mellem de forskellige organisationer og bevægelser for således at realisere en verden, der respekterer menneskerettighederne.

Vi afholdt en konference med lederne fra et verdensomspændende ungdomsprogram på FN’s kontor i Nairobi for at drøfte mulige fælles indsatser. Vi viste vores menneskerettighedspræsentation til børn på et lokalt børnehjem.

Marokko

I Marokko blev vi beværtet af vicepræsidenten for Chamber of Counsellors of Parliament, Ahmed El Kadiri og professor Abdellah Mechnoune. Vi mødtes med provinsielle og nationale regeringsledere. Vi præsenterede YHRI programmet på skoler, på et børnehjem og for en organisation, der giver gratis hjerteoperationer til børn.

London

Vores besøg i London omfattede møder med medlemmer af Ungdomsholdet fra sekretariatet for Commonwealth of Nations og hovedkvarteret for pigespejderne.

Puerto Rico

I Puerto Rico blev vi godt modtaget af Puerto Ricos præsidentfrue og chefen for familiedepartementet. Vores videoer startede en tredive dages visning på Puerto Rican tv. Vores repræsentant i Puerto Rico nedsatte et samarbejde og sørgede for at vores videoer bliver vist i mere end hundrede regeringskontorers venteværelser.

New York

Vores besøg i De Forenede Nationer i New York omfattede et møde med den særlige repræsentant for generalsekretæren for børn og væbnede konflikter og Angola missionen i De Forenede Nationer. Vi mødtes også med repræsentanter for NAACP.

Under vores besøg i New York fik Taron Lexton, instruktøren af de 30 Unge for Menneskerettigheder public service-meddelelser, overrakt FN’s forfatterforenings ”Pris for udmærkelse”. Han er den yngste person og første filmskaber, der er blevet hædret med denne pris.

Andre begivenheder omfattede et ungdomstopmøde i Berlin og Los Gatos og arrangementer i Milano, Madrid, Tampa, Buffalo og San Francisco Bay Area (som omfattede en præsentation til en persisk menneskerettighedsorganisation).

Verdensturnéen 2007 indeholdt den første offentlige visning af den spanske audio-version af vores menneskerettigheds dvd og meddelelsen om, at vores 150-siders menneskerettighedshåndbog for lærere var blevet oversat til arabisk.

YHRI, en almennyttig organisation, bygger på bidrag, samarbejde og partnerskaber fra ligesindede enkeltpersoner, grupper og organisationer for at styrke og udvide vores aktiviteter rundt om i verden. Tak for din støtte. Sammen når vi ud til børn i hele verden.